Jump to Navigation

Yin og Yang
23. Juni, 2011

 

Yin og Yang
 
 
Yin og Yang, det var hvad de bliver kaldt, tvillingerne. En dreng og en pige. William og Linora. Men de var ikke som andre, nej, deres historie er anderledes…
 
Spændt i kroppen og tænderne boret i læberne sad hun helt stille, lurede igennem dørsprækken. Med hele hendes krop i oprør, raseri og jalousien brændende i sine øjne, så hun på sin broder og den pige han havde med hjemme. Hun ville ikke finde sig i det, nej, hvordan kunne han gøre det imod hende?! Hvordan?! Han var hendes og ingen andre, og alligevel sad han der, grinede og spiste småkager med denne Luna. Hun kunne skrige, skrige af had og foragt. Hende Luna prøvede at stjæle ham fra hende, det ville Linora ikke finde sig i, aldrig. Et hiks slap ud fra hendes læber da hun så dén, den diadem som hun aldrig nogensinde havde fået lov til at røre ved, aldrig låne, og nu fik Luna den på hovedet, hvad skete der lige for det? Hvordan kunne det lige ske?! Hvis hun kunne, havde hendes negle bordet sig ind i dørkarmen, lavet lange rivemærker som en kat. Det var jo lige før hun hvæsede. De snakkede videre som Linoras tanker forsatte sine eder og forbandelser, og planer om hvordan hun skulle slippe af med denne pest, blev skabt. Hun rejste sig, bevægede sig ud i køkkenet, og begyndte at tage et krus ud af et skab, som den lyshårede Luna og sin mørkhårede bror kom. De snakkede så sukkersødt, det gav kvalme. De snakkede om et stævne, det viste sig at denne Luna faktisk var en tøs der havde egen hest.
”Så du rider?” Brød Linora ind med en venlig stemme, der ikke indeholdte nogen from for mørke følelser. Luna vendte sig imod hende, og smilede så stort og stolt. ”Ja, min hest står på Redhold rideklub” Linora smilede og lignede en der syntes at dette var sejt. ”Din heldige rad! Gid jeg havde en hest!” Sagde Linora, prøvede at lyde som alle andre tøser, men hendes bror brød ind. ”Yeah right, du rider jo slet ikke, og du interessere dig jo heller ikke for heste.”
”Hvad ved du om det?!” Snappede Linora skarpt, og rakte drillende tunge af Will. Med det vendte hun om og marcherede ud af køkkenet mens det førhen glade og drillende udtryk blev hårdt, koldt og ondt. Hun hørte lidt hvordan Luna prøvede at få Will med sig til hendes næste stævne, og det tog ikke lang tid før dette skete, faktisk var det blot to dage efter, og Linora havde med besvær fået lov til at tage med.
 
Lunas hesten var en skimmel, elegant og fin, en typisk Yin.
Nogle timer gik, og følelsen af at spilde sin tid oversvømmede Linora. Men tiden gik heldigvis, og inden længe var hun atter hjemme med sin elskelig broder, der rasende nok gjorde stik modsat af hvad Linora ville have. Han kyssede Luna farvel, men inden længe ville det hele være ovre, inden længe ville Linora være den eneste der havde Will, hun ville simpelthen have magten.
Den nat sov Linora ikke, nej, planen var sat i gang. Hun tog afsted til denne rideklub; Redhold.
 
Hun måtte give hendes fantastiske broder ret: heste sagde hende intet, og lugten var forfærdelig, det stank jo i den stald. Helt aldeles uudholdeligt. Men hun fandt hvad hun ledte efter, og straks smækkede hun boksdøren op til skimmelen, der så overraskende på hende. ”Halløj lille hest” Sagde hun blot, mens et morderisk smil spredte sig fra det ene øre til det andet.
 
***
Som røde penselstrøg, strakte morgensolens varme sig over himlen, overmalede den mørke farve, og lod Linora atter se igen, men hun ventede blot på en reaktion, hun behøvede ikke at se, og der kom den: et skrig, et højt rædselsfuldt skrig der flænsede igennem den tidlige morgenluft. Det var som musik for hendes øre, hun smilte. Luna var vågnet op med dynen gennem vædet af det røde, løbende blod, og det store hoved, der kiggede på hende, med sine døde øjne
 
***
Linora vandrede ud i køkkenet med sine sovegevandter på, så lidt døsigt rundt, lod som om hun lige var vågnet, lige stået op, selvom hun blot havde forholdt sig vågen, kunne ikke sove, det var som en hed rus havde lagt sig over hende, holdt hende vågen, og som man nærmede sig juleaften, var hun spændt på at se Luna og hendes nuværende tilstand. Det tog ikke lang tid før det ringede på, en uvidende Will åbnede døren og pludselig stod han med en grædende Luna i sin favn. Linora havde blot stukket hovedet ud i entreen for at se det, men da Will så på hende, så hun blot spørgende ud. Hun var den bedste skuespiller der fandtes. ”Hvad er der galt?” Luna fik med hakkende og snøvlet stemme svaret. ”Tarok, h-han, jeg fandt hans hoved i min seng” hylede hun mens Will blot så forvirret ud, fattede ikke helt hvad og hvordan. Linora listede ud i køkkenet endnu engang, snuppede sin bolde og gemte sig på sit værelse, prøvede ihærdigt at gemme sine grin.
Linora fik ordnet sig, taget tøj på og gjort sig klar. For hendes held var disse forældre af hendes ikke hjemme, de var på forretningsrejse, og kendte intet til det der skete hjemme.
 
***
Linora sad på sin seng, stille og roligt, men rundt omkring hende lå der redskaber af forskellige slags. Og i hendes hånd lå den velkendte sølvdiadem, som hun i alt smug havde hugget. Nu sad hun og tilføjede småting til den. Da hun endelig var færdig rakte hun den ud foran sig, og så på den med et tilfreds blik.
 
***
Det hele var selvfølgelig kommet som et chok for den stakkels, stakkels Luna, at finde sin hest hoved i sin seng, var ikke noget man skulle tro kunne oplevelse, men sket var sket, og politiet var nu i gang med at efterforske det. Intet tydede dog på at Linora var synderen. For at trøste Luna havde Linora bagt kage til dem. Linora sad roligt og fordelte kagestykkerne ud imellem dem, men rørte intet, lod blot som om at hun nippede lidt til den på sin tallerken. Hendes broder tog en god mundfuld af den, og lidt efter tog Luna selv en bid. Linora kunne ikke skjule sin tilfredshed der kom af et smil, men lod blot som om at hun var glad for at de kunne lide hendes kage. Der gik dårlig nok fem minutter, og straks faldt de to sovende kroppe ved hendes sider, og efterlod hende som den eneste vågne. Hun rejste sig og begyndte at gøre klar til hendes store nummer.
 
***
En tung, smertefuld hovedpine hang som tordenskyer over Luna. Hendes blik sløret og balancen godt ude af kurs, men der var skam sørget for, at hun ikke skulle falde. Pigebarnet sad bundet fast til en stol i et mørkt rum. ”Godmorgen lille ven” Stemmen virkede bekendt nok, men den døsige tilstand gjorde det umuligt at finde tilhøreren. Lysten blev brat tændt, og afslørede et helt lyserødt værelse, med bamser, barbiedukker og andre former for pigelegetøj. Alle i tonerne lyserødt eller pink. Ved døren stod en pige, men pigens ansigt var gemt bag en maske, en maske der var lavet efter en kendt Disney prinsesse. Tornerose. Det eneste der ikke passede, var det sorte lange hår der faldt ned om skulderne på pigen. ”Har den lille prinsesse sovet godt?”
Den irriterende pige, Luna, svarede ikke på det ellers så høflige spørgsmål, men Linora vidste allerede hvad der ville ske, og holdte sin irritation for sig selv. ”Men selvfølgelig, kun en ægte prinsesse kan have en ægte prinsessekrone på, men du må nøjes med et diadem, hvilket passer så ufattelig godt til dig, hvilket Will åbenbart også synes.” Linora lod sølvdiademet frem i lystet, og hun kunne se på Lunas fjæs, at hun kunne genkende det. ”Linora?” Så tøsen gættede det endelig. Masken blev fjernet fra hendes ansigt, og Linora så på hende med et tilfreds smil, der kun kunne være på hendes læber. Før Luna, det stakkels barn kunne sige noget, bevægede Linora sig om bag hende, og var i gang med en meget ædel armbevægelse, at sætte diademet på Lunas hoved. Alt sammen til Lunas store forvirring, men Linoras fryd. Men lige inden diademet rørte fik hænderne fart på og i stedet for en elegant på førelse blev det presset hårdt ned i hovedbunden på hende. Et skrig hylede og skreg, som indebar det flere skrig med sig. Smerte, smerte, uuh det var så ufattelig lækkert at høre dette pigebarns skrig. En nål, to nål, ja, alle de mange sylespidse nåle borede sig nu ned i Lunas hovedbund, hver nål med hver deres længde. Jo det havde været hårdt at få dem alle i, og hun havde da også måtte tage et værktøj for at få resten af nålene i bund. Alt sammen til Lunas smerte, tårerne gled og gled, stoppede aldrig, lige indtil hun ramte en nerve, en nerve der kortsluttede det hele. En bloddråbe blev til flere, og det blev til et helt vandfald der strømmede ned langs Lunas kurver og former. Der endte lille Lunas liv, så sølle og ubetydelig, blodet forsatte og forsatte, men Linora rørte ikke mere ved det. Hun smed masken og gik ud af rummet, hun skulle ind til sin broder, for ham ventede der også en lille overraskelse.
 
 
De 10 ord: Tvillinger, magt, kage, jalousimord, lurer, diadem, maske, nål, bloddråbe, hest.