Jump to Navigation

Vi mangler jul!
21. Februar, 2011

Hvorfor er græsset grønt? Hvorfor kunne Firskovvej ikke få græsset rødt i stedet for? Jeg er nemlig en dame på 72, med 7 katte, der virkelig godt kan lide julen. Og det grønne græs ville minde mig meget mere om julen, hvis det nu var rødt. Derudover burde der også sættes havenisser med lys på toppen, alle steder hvor der er en lygtepæl. Havenisserne frembringer nemlig meget mere smil, og så minder det meget mere om julen, selvfølgelig. Og til sidst så synes jeg, at alle træer på og omkring Firskovvej burde erstattes med grantræer. Og de grantræer burde man få til at blomstre med julekugler og en stjerne på toppen. Det ville helt klart klæde Firskovvej at få pyntet op til julen. Vi er jo trods alt allerede i februar, og jeg synes, at det er på tide, at vi får pyntet op. Der er jo trods alt kun 10 mdr. tilbage til december. Og vi burde allerede nu begynde at pynte op til den smukke højtid.
 
Med venlig hilsen Den Gamle Kattedame.