Jump to Navigation

Julefrokosten
27. Juni, 2012

Da jeg fløj ud af døren, var jeg allerede fem minutter forsinket og jeg var ikke en stjerne i min chefs øjne lige pt. Jeg skrev en sms til ham ’Hej Jan, kom for sent op, men mit lyserøde lyn slår snart ned i Politiken. Kh Sally’ Da jeg endelig stod foran redaktionens dør, mødte jeg model Patricia, som ikke ligefrem så ud som om hun havde spist den samme portion mad som jeg spiste i går til julefrokosten. Hun spurgte mig om jeg havde hørt det sidste nye? Jeg kiggede mærkværdigt på Patrica og sagde
’’Jeg tror jeg har brug for en livlinje, jeg er mentalt ikke kommet ud af sengen endnu’’

’’Jan var sammen med hans receptionist til julefrokosten’’ sagde Patricia og kunne næsten ikke få armene ned. Mine øjne var ved at falde ud af bare forbavselse, hun var jo mindst tyve år yngre end ham. Tænk at det havde gået min næse forbi i går. Men så kom jeg i tanke om at min opmærksomhedspris var gået til en høj, flot og lyshåret journalist ved navn Mathias, som jeg efterladt fordrukken hjemme i sengen i morges.
’’Vi burde lave et optog gennem redaktionen for ham, til ære for at have fået ungt kød på krogen’ Patrica fnisede
’’ Tror lige pt han leger studs under skrive skrivebordet’’
Vi grinede og listede hen på hver vores plads.

Da jeg fløj ud af døren, var jeg allerede fem minutter forsinket og det gjorde det ikke bedre når jeg ikke ligefrem var min chefs stjerne. Jeg skrev en sms til ham ’’Hej Jan, jeg er på trapperne. Kh Sally’’ Da jeg endelig stod foran redaktionens dør, mødte jeg model Patricia, som ikke ligefrem var i min vægtklasse. Hun spurgte mig om jeg havde hørt det sidste nye? Jeg kiggede mærkværdigt på hende og sagde
’’Der må jeg melde pas, jeg er mentalt ikke kommet ud af sengen endnu’’

’’Jan var sammen med hans receptionist til julefrokosten i går’’ sagde Patricia og kunne næsten ikke få armene ned. Mine øjne var ved at falde ud af bare forbavselse, hun var jo mindst tyve år yngre end ham. Tænk at det havde gået min næse forbi i går. Men så kom jeg i tanke om at min opmærksomhedspris var gået til en høj, flot og lyshåret journalist ved navn Mathias, som jeg havde efterladt fordrukken hjemme i sengen i morges. ’’Det tager jeg hatten af for’’
Patricia fnisede
’’Tror lige pt han leger struds under skrivebordet’’
Vi grinede og listede hen på hver vores plads.