Jump to Navigation

I close my eyes
22. Juni, 2011

 

Så mange ting, så mange følelser, så kolde som sneen der lå omkring mig. Forvirringen var stor, fortvivlelsen tung. Hvad nu?  Mange års sammenhold splintret på blot få minutter. Hvad nu? Sneen klagede under mine fødder, mine ører var døve over for dens jamren. Havde større problemer at tænke på, for hvad skulle jeg gøre nu? Kulden gled sammen i blæsten, hev en smule i tørklæde og frakke. Jeg pustede den varme ånde ud der straks blev kølet ned, så de mange iskrystaller dansede foran mig. Så blot på dem indtil jeg rettede mit blik op, op i den mørke frostklare himmel, hvis stjerner skinnede som aldrig før. Hvad nu? Følte mig kold, både inden og ude, gik lidt, stoppede. Tænkte ikke over de få mennesker der var. Det gyldne lys fra en lygtepæl oplyste stedet for mig. Bevægede mig ud fra dens rækkevidde, efterlod mig selv til mørket... Hvad nu?
Mine tanker døde hen, efterlod mig selv til den bidende stilhed. Jeg lukkede mine øjne, men ikke uden på, men inden i. Som dørene til sjælen. Ville lade det passere forbi mig, ville ikke lade det blive en svaghed. Jeg ville blot se på, forholde mig passiv til disse uvelkomne forandringer.