Jump to Navigation

Farver i natten
22. Juni, 2011

Jeg lukkede øjnene i, ikke fordi det gjorde nogen forskel om de var åbne eller lukkede. Ikke mere. Sådan var det i et stykke tid, helt sort. Jeg blinkede et par gange med mine øjne, så overrasket rundt på det frodige grønne paradis der omgav mig. Jeg satte mig hurtig op, overvældet af det smukke syn, der var de rene lækkerier for mit blik. Vilde blomster, store træer og mennesker. Jeg så glad rundt, helt forblændet af begejstring. Også havde jeg det som om jeg kunne græde af glæde, da jeg så mine elskede veninders ansigter, igen. De kom løbende imod mig, alle storsmilende. De omfavnede mig og grinede glad. Jeg badede mig i deres kram, grinede med. Så hørte jeg en bekendt stemme, og jeg så overrasket hen imod den. Min elskede lillesøster, og lidt efter min mor og min far. Mine øjne blev glasklare, og en tåre eller to, løb helt sikkert ned ad min kind. Det var alt for fantastisk, helt og aldeles enestående. Jeg havde ingen anelser om hvor længe jeg var i mit længselsfulde paradis, men så begyndte alt at fortone sig, blive mørkt igen. En kold og skræmmende tag, tog pludselig fat i min krop, og jeg blev slugt ind ad mørket.

 

Jeg vågnede, og kunne atter igen, kun se den sorte og skrækkelige farve af intethed.