Jump to Navigation

Den udspekulerede gud
22. Juni, 2011

 

 

Den græske gud Pan som var gud for hyrden og dyreflokken, selvom mangle nok ville mene at han var en form for lyst og kærlighedsgud.

 

Pan var en faun og den eneste gud der kunne dø på normal vis, hvorimod alle andre guder skulle leve til tid og evighed.
 
Faunen er den romerske mytologis svar på den græske satyr. Satyrer og faune er skovånder, som ligner mennesker fra livet og op, bortset fra de spidse ører og små horn i panden, men har i øvrigt også behårede gedeben og klove. Satyrer og fauner er altid hankønsvæsener da en kvindelig faun kaldes en nymfe, og kun ligner et ganske almindeligt menneske, bortset fra deres ekstreme skønhed.
De elsker musik, dans og er oftest ufarlige for mennesker. Faunes yndlingsbeskæftigelse er at jage nymfer, som de lokker til med deres musik. Satyrer og fauner nedstammer fra den græske gud Pan.
 
Pan er hyrdens og dyreflokkens gud, og gud for liv og jagt i græsk mytologi. Han kendes altid på sine pelsede gedeben, på sine horn i panden, på sit drilske, og til tider ondskabsfulde væsen, og ikke mindst på sit instrument, panfløjten.
Pansammenlignes ofte med det drilske væsen, der hverken kan betegnes som god eller ond. Det virker ofte som om Pan skaber ulykker for underholdningens skyld, hvilket han nyder og elsker at gøre.
Han har altid en kraftig seksuel betydning. da han i mytologien er kendt for at have forført adskillige kvinder, både mennesker og guder. I fortællingerne fik Pan sin fløjte, da han forfulgte nymfen Syrinx, indtil hun ikke kunne klare mere, og ville gøre alt for at undslippe ham. Da hun havde opgivet at undslippe ham, forvandlede hun sig til siv langs floden Ladon. Og af disse siv lavede Pan sin berømte panfløjte.
Han skiller sig ud fra de andre græske guder da han er den eneste, mytologien selv erklærer for død. På trods af det tilbedes han stadig af mange trosretninger i dag, og ofte under navnet "den hornede gud"
Pan var meget populær i byen Athen, da han viste sig for en athener som var på vej til Sparta, fordi han skulle hjælpe imod perserne. Pan tilbød sin hjælp hvis han kunne blive æret og elsket i byen, og efter sejren byggede athenerne et stort tempel for Pan, i en grotte på Akropolis.
 
En fjern forfader
 
Han har også leveret efternavnet til Peter (Pan) og derfor er der også givet kendetegn og ligheder til Peter Pan’s karaktertræk. Pan var som naturgud forbundet men menneskelige lyster, og levede sammen med nymfer og satyrer. Han brugte så sin panfløjte (Syrinxfløjten) meget, og med sit musikalske talent, kunne han glæde og lokke de andre olympiske guder, og da han var lidt komisk, kunne de også grine af ham, så han også lidt havnede i narrens rolle.
Med blandingen af ged og gud rummer Pan både dyriske instinkter og den højeste intelligens på en gang.
Han blev et symbol på det mystiske og mørke i menneskesindet, og som tiden gik mere og mere satanisk. Ordet panik er også blevet opfundet af hans navn. Til forskel fra de andre græske guder kan Pan dø, og en myte siger, at det gjorde han, da Jesus blev født. Folk karakteriserede Pan som uskyldig og hjerteløs som naturen, men samtidigt også på godt og ondt, et uopdraget barn.
Det er muligvis ikke det sjoveste at blive udsat for hans drillerier, men dog stadig en stor ære da han kun vælger de smukke og kønne mennesker.