Jump to Navigation

Blikkande, regnorm, solstråle, gåsehud, ring, nodepapir, opmuntre.
23. Juni, 2011

 

De sad på et tæppe i det grønne græs. En regnorm kravlede længere ude i græsset. ”Kan du se den der regnorm. Den der kravler over i græsset der?” ”Ja”. ”Jeg vil vædde med, at du ikke tør tage den ind i munden.” ”Det tør jeg da godt.” ”Så gør det.” ”Jeg gør det kun, hvis jeg får noget.” ”Du må få min ring, hvis du gør det” sagde hun. Hun tog ringen af fingeren og holdte den op over hovedet. Han havde længe ville have ringen. Den var guld og glimtede så flot i sollyset. ”Okay så gør jeg det.” Han rejste sig op. Han trådte ud på græsset med sine bare fødder. Græsset var lunt pga. den gule sol. En solstråle ramte drengen i øjet. Han tog hånden for øjet og gik videre ud i græsset. Det blev pludselig køligt om fødderne. Han var i skyggen af et stort træt. Han stod lige foran den lille regnorm. Han vendte sig om, og så på sin søster. ”Gør det nu din tøsedreng” råbte hun til ham. Han vendte blikket tilbage til ormen. Han var ved at kaste op ved tanken om, at han skulle have den i munden. Han bukkede sig ned og så på ormen. Den vred sig rundt i det kølige græs og så slimet ud. Det gik ikke længe før det væltede ud af ham. Hun begyndte at grine højt og i det samme kom moderen løbende ud i haven. Moderen løb hen til ham og tog fat om ham. Hun løftede ham op og gik gennem haven. Han kiggede på det sted ormen havde ligget. Han kunne ikke se den mere.
 
Moderen gik ind i huset med drengen på siden. Hun gik ind på hans værelse og lagde ham i hans seng. Hun gik ud af børneværelset og ud på badeværelset. Hun kom ind igen med en våd klud og vaskede ham om munden. Hun sagde ikke noget og gik igen. Han lå i sin seng og kiggede rundt. Han fik tårer i øjnene. Han havde virkelig ønsket at få den ring. Han vendte sig om på siden og en tårer trillede ned ad kinden på ham. Lidt efter kom hans søster ind. Hun satte sig på sengekanten og kiggede på ham. ”Kom” sagde hun. Hun rejste sig op. Han kiggede op på hende. Hun gik ud af rummet. Han kiggede undrende efter hende. Han vendte sig om og rejste sig op. Hun stod ude i gangen og han gik ud til hende. ”Hvad skal vi?” ”kom, jeg vil opmuntre dig”. De gik ind i et stort, hvidt og lyst værelse. I rummet stod et stort sort klaver og skinnede. Hun gik hen til klaveret og trak klaverbænken ud. Han gik hen til en lille rød sofa som stod op af væggen. Han satte sig i den og kiggede på det nodepapir som lå på klaveret. Hun satte nodepapiret foran sig og gik i gang med at spille. Han kiggede rundt i rummet og fik øje på en blå blikkande der stod i vindueskarmen. Han havde altid syntes, at hun var god til at spille. Han fik tit gåsehud af at høre på det. Da hun havde spillet færdig, hoppede hun af klaverbænken og gik over til ham. Hun tog ringen af fingeren og lagde den i hans hånd. ”Her du må godt få den” sagde hun og smilede. Han kiggede med store øjne på hende og hoppede op af sofaen. Han sprang i hendes arme og havde ét stort smil på læben.