Sådan vil jeg ikke være..
14. Oktober, 2011
Førstehåndsindtryk
Første gang du møder en person, vil du få et førsteindtryk, som vil være din opfattelse af personen det første stykke tid. Efter du har kendt personen i et stykke tid, vil personen måske overraske dig og du kan ændre helt mening om personen. Det er vigtigt for hvilket førstehåndsindtryk folk får af mig, da jeg altid vil vise den bedste side af mig selv først. Jeg er ikke en person der vil være arrogant over for folk jeg møder, da jeg tror, at folk der prøver at være arrogante, anstrenger sig for meget og bruger derfor alt for meget dårlig energi. De gange jeg har prøvet at være arrogant over for folk jeg ikke kan lide, er jeg altid begyndt at grine, fordi at jeg ikke kunne tage det seriøst. Min ven Sebastian fra Medieskolen fortalte mig, at den sidste ting jeg er, er arrogant, da jeg for det meste går rundt og smiler og er åben og typen, der kan snakke med alle. Da folk har fortalt mig at jeg ikke kan finde ud af at være arrogant, fortæller de mig at jeg er en person, der godt kan lide at møde nye mennesker. Jeg vil aldrig være en person, der er indadvendt og ikke tør åbne mig for andre, da jeg mener, at jo mere man giver af sig selv, jo mere får man igen. Men selvom jeg ikke er arrogant, er jeg meget nede på jorden og er ikke en person, der er oppe og kører hele tiden. Jeg kan selv ikke holde folk ud der slet ikke kan sidde stille.
At klare sig selv
Jeg er ikke en person, der ikke kan finde ud af at klare mig selv og ikke kan finde ud af at være alene. Jeg mener, at hvis man altid hænger ud i en gruppe, mister man sin selvstændighed og glemmer sig selv. Jeg har aldrig været og vil ikke være en person, der binder mig til en gruppe piger eller en vennegruppe, derfor vil jeg ikke stoppe med at have venner mange steder fra.
At være overfladisk..
Jeg er ikke overfladisk, da jeg synes det er spild af tid og fordi at man har svært ved at finde ud af hvem folk er, hvis de er overfladiske. Jeg har haft for mange overfladiske venner i fortiden, og vil aldrig blive som dem. Jeg vil aldrig prøve at være en anden end den jeg er, da jeg synes man skal værdsætte den man er.
I fremtiden vil jeg blive ved med at være den jeg er og ikke lade folk omkring mig påvirke mig til at blive et andet menneske. Jeg vil ikke gå i stå i mit liv og stå tilbage hjælpeløs, selv hvis der ikke er nogen til at hjælpe mig. Jeg synes det er en vigtig ting at kunne hjælpe sig selv og kunne tage sine egne beslutninger, for det er de mål der kommer fra hjertet, som er de mål man vil kæmpe hårdest for.

