Hugormen
14. Oktober, 2011
Så sad jeg der igen, det er snart så længe siden, at jeg kun husker det svagt. Jeg sad på en tilfældig bænk på Østerbro og kunne ligne en hvilken som helst hjemløs. Blev smidt ud af min kæreste i går, da jeg for anden gang var blevet taget med bukserne nede i soveværelset. Denne gang sammen med hendes søster. Det er vel fair nok, havde nok gjort det samme. Jeg var sikker på at hun ville komme til sig selv igen, for hun kunne ikke undvære mig. Uanset hvor en stor fiasko jeg var.
Havde kun en hvid t-shirt på, et par slidte cowboybukser og et par hullede sorte converse. Der var to dage til december, så havde så meget gåsehud, at selv den tykkeste gås ville blive misundelig. Gik ned imod søerne, og så på mit spejlbillede. Jeg måtte indrømme at jeg var en flot fyr og at der ikke var mange piger der ville kunne modstå mig, men det gjorde mig ikke nødvendigvis til et godt menneske. Min kæreste Daniella var det helt modsatte af mig. Høj, en smule buttet, kunstige bryster med form som to saftige vandmeloner, langt lyst hår og to store blå øjne der lyste som en stjerneklar aften og når man kiggede ind i dem, kunne man ikke føle sig andet end hjemme. Daniella var et godt menneske og fortjente det bedste i verden, i modsætningen til mig, der burde havde været single resten af mit liv og kommet hjem med en pige hver weekend, måske to. Sad og tænkte tilbage på de dejlige stunder med Danielle, engang hvor tømmermændene for alvor var kommet på besøg hjemme hos os og hun kom ind med en bakke med pomfritter, en stor hjemmelavet cola og to panodiler liggende ved siden af. Daniella kyssede mig blidt på munden med hendes fyldige læber smurt ind i skrigende pink læbestift ’’Jeg elsker dig, men du er lidt af en hugorm’’ ’’En hugorm?’’ sagde undrende, men Daniella smilede bare og gik ind i køkkenet igen. Efter fem minutter kommer hun ind igen, og giver mig et kniv skarpt blik ’’Du er ligeså giftig som en hugorm, for ligeså snart du suger giften ind i en, er den svær at slippe af med, hvis der ikke kommer en anden og suger den ud og den anden mand er ikke lige til at finde lige nu, så jeg er ret afhængig af dig’’. Jeg glemmer aldrig da hun sagde det, så derfor fik jeg en tanke, hvorfor kunne jeg ikke ligeså godt være manden der kom og sugede giften ud?
Og nu skulle man tro, at jeg gik direkte op og sugede giften ud og så levede vi lykkeligt til vores dages ende, men sådan var det desværre ikke. Da jeg kom op til vores lejlighed, stod døren åben og der lå der to stykker papir vedhæftet med et stk rød papirclips. På det ene papir stod der: ’’Farvel hugorm, jeg overlevede ikke din gift’’ Det andet papir var blankt. Kan ikke huske hvordan og hvor lang tid der gik fra da jeg kiggede på papiret til at jeg faldt om, men en time senere lå jeg i en ambulance med tre sygeplejsker der lyste ind i mine øjne, ved siden af skimtede jeg Daniella, men det var kun et øjeblik..
