Jump to Navigation

Hjælpen fra den anden side
28. Juni, 2012

Uddrag af:
Maya Fridans ”Maya Fridan er clairvoyant – Er du?” & Marion Dampier-Jeans ”Marions håndbog i mediumskab”

Har du prøvet at ligge i mørket, da du var lille og havde fornemmelsen af, at der var en der kiggede på dig? Er du en af dem, som tror at der er ’noget’, men er du ubevidst bange for, at finde ud af hvad det er? Hvordan ville du egentlig have det med, hvis du fik kontakt til din afdøde bedstemor eller bedstefar? Hvad ville der ske? Læs med her og få svar på det, du altid har været bange for…

Den åndelige verden
Desværre er mange angste for døden. De tror ikke på, at der er noget liv bagefter. Det kan gøre, at de sætter sig selv i en choktilstand, hvilket medfører, at de i første omgang ikke ser de sjæle og åndelige hjælpere, som står parat til at tage imod dem. I stedet fokuserer de på livet på jorden og kan ikke give slip på de materielle værdier. Det er det, der sker, når man hører, at nogen går igen. Den døde kan for eksempel knytte sig til sit hjem og så opholde sig der som genfærd, som om andre flytter ind. Genfærdet forstår ikke, at det er død, og synes måske endda, at de nye tilflyttere skal forsvinde. For det er jo genfærdets hjem. Det vil i sin bevidsthed stadig tro, at det er levende. Det har jo endnu ikke erkendt, at det er død i fysisk tilstand. Det kan nogle gange skabe problemer, for de døde kan chikanere de mennesker, der bor der, og det kan skabe angst og irritation hos dem. For når vi dør, møder vi andre sjæle, som lever i den åndelige verden. De kommer for at tage imod os. Det kan være venner og familie. Det kan også være vores åndelige hjælpere. Hvis vi har en tillid til, at der nogen, som tager sig af os, når vi dør, vil dødsprocessen være nemmere. For så er vi parate til at modtage hjælp og omsorg fra de sjæle, som står klar til at modtage os. Den åndelige verden er et hvilested inden vi skal ned på jorden igen. Der lever vi ligesom på jorden. For i den åndelige verden er der også skole. Og der er kæledyr. Derfor er man aldrig alene i den åndelige verden.

Straf hører ikke hjemme her
Når man så skal af sted igen, så ligger man en overordnet plan over sin tid på jorden. Hvad man skal lære, hvad man skal gå i gennem og hvilken familie, som ville lære mest ved at have en som barn. Når vi dør, giver vi slip på kroppen. Vi har brug for den, når vi skal leve her på jorden. Men når vi går over i den åndelige verden, har vi ikke brug for den mere. Så lever vores bevidsthed videre på et andet svingningsniveau. Fra det tidspunkt registrerer vi alt på en anden måde, da der ikke er de fysiske forhindringer længere. Der er for eksempel kortere afstand, når vi kommunikerer, og vi kan bevæge os let omkring. Fordi vi herefter består af ren energi, kun en sjæl. Ren ånd. Og så er vi ikke begrænset på samme måde, som vi er i en fysisk krop, og derfor kan vi bevæge os rundt bare ved tankens kraft. For at forstå det, kan man forestille sig, hvor let det er at tænke en tanke. Så let er det også i den åndelige verden. Ifølge clairvoyant, healer og skoleleder Maya Fridan straffes selvmordere ikke: ”De svære ting vi oplever i livet, har vi selv sagt ja til at gennemgå. Nogle føler at de ikke kan klare de opgaver, når de først er her. De tager deres eget liv og afbryder således den proces, som de skulle gennemgå. Så sætter de sig selv tilbage, for de har ikke formået at gennemgå den læring, som de skulle igennem denne gang. Selvmord gør derfor ikke smerten mindre. For den, der begik selvmord, skulle have lært noget ved at være i den smerte. Så derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at tage sit eget liv. I stedet skal man prøve at forholde sig til de svære følelser. Hvis man tager sit eget liv, bliver man dog ikke straffet. I den åndelige verden bliver man altid mødt med kærlighed og forståelse. For man er et levende væsen, som skal lære. I stedet for straf vil man få hjælp til at komme videre”, udtaler Maya Fridan, som udover at have sin egen klinik med clairvoyance og healing, er leder af sin egen clairvoyanceskole og foredragsholder. Og så er hun netop aktuel med sin biografi ”Maya Fridan er clairvoyant – Er du?”, som, udover at fortælle hendes historie, også indeholder en masse gode øvelser til alt lige fra ’Afbalancering’ til ’Kontakt til afdød relation’.

Grene af mediumskabet
Når man siger ordet clairvoyant tror mange, tænker mange sikkert som det første ’ånder’ og ’døde mennesker’ og ’spåkoner med glaskugler’. Det er delvist sandt. En clairvoyant er en som har muligheden for, at kanaliserer den jordiske verden og den åndelige. I hvert fald ifølge clairvoyant Hannibal Hildorf: ”Mange tror at clairvoyance er afdøde ånder, healing og hvad-er-lottotallene? Der er forskellige grene inden for mediumskab. Der er afdødekontakt, hvor en afdød kommer igennem og har beskeder til en pårørende. Så er der healing, der via naturens kræfter og kærlighedens varme, kan lindre smerte for en tid og i nogle tilfælde, helt fjerne smerten. Og så har vi jo det klassiske clairvoyance som egentlig blot står for klarsyn, så det er jo egentlig forfejlet, men det er typisk dansk, derfor titlen clairvoyant”, udtaler han.

En speciel evne og alligevel ikke
Ligesom forskellige grene er der også forskellige former for klarsanser. Der er klarfølelse, hvor clairvoyanten er i stand til at få følelser ind, som klienten eller den afdøde enten har siddet med eller sidder med. Nogle clairvoyante har evnen klarhørelse, hvor clairvoyanten modtager klare beskeder, som om at der stod en jordnær person ved siden af clairvoyanten og talte til det. Men ud over det kan nogle clairvoyanten også bruge lugtesansen og opfange lugte, men dette finder dog kun sted ved afdødekontakt. Klarsyn er dog noget, som alle clairvoyanten er i besiddelse af. Det er opdelt i to. Det er evnen til at kunne se ting for sit indre billede, hvor man skelner mellem fantasi og beskeder fra den åndelige verden. Men samtidig er klarsyn evnen til, at kunne se mulighederne for klienten i fremtiden. Oftest i nærmere fremtid. Den evne er alle mennesker i besiddelse af i større eller mindre grad.

Man kan være clairvoyant uden at være medium
Selvom Hannibal Hildorf har en teori om, at en clairvoyant er et medium, også kaldet medie, så er det i det oprindelige fagsprog ikke det rigtige. At være clairvoyant betyder ikke nødvendigvis at have kontakt til ånderne, men blot at se de muligheder, der ligger for den pågældende. Man kan dog sagtens være clairvoyant og bruge clairvoyancen til at kommunikere med den åndelige verden på det mentale niveau. Man kan altså være clairvoyant uden at være et medie, der besidder evnen til afdødekontakt, men man kan ikke være et medie uden også at være clairvoyant. Et medium er samtidig en, som tror på livet efter døden. Et talerør for den åndelige verden.

Kommunikation med ånderne
Afdøde kommer kun til et medie, hvis de selv vil. Så hvis man ønsker at ens afdøde bedstemor skal komme igennem, så er det ikke sikkert, at det er muligt. For det første skal savnet være stort nok. For det andet skal bedstemoren have en besked til sit barnebarn. For det andet kan det være, at bedstemoren allerede er kommet ned på jorden igen i en ny krop. Beskederne er helt forskellige fra person til person. Det kommer også meget an på, hvem der kommer igennem. Hvis savnet er rigtig stort, og mediet har energi nok, så kan mediet gå i trance. Trance er den tilstand, hvor mediet stiller sig selv fuldstændig til side og overlade sin krop, både æteriske og fysiske, for en afdød, der så kommer igennem og taler til sin pårørende igennem mediet. Det kaldes et trancemedie. Når et medie tager kontakt til den åndelige verden og skal til at læse sin klient, så sker der det, at mediet får informationer om klienten via sine åndelige vejledere. Men de åndelige vejledere kender jo heller ikke til klienten? De følger jo det pågældende medie. Så hvor får de informationerne fra? De åndelige vejledere man har, har oftest været igennem nogle temaer ligesom vores egne. De har levet livet på jorden og forstår de forhindringer, som vi kan få. De kender til vores angst, tvivl og sårbarhed. De støtter os energimæssigt, også selvom vi ikke kan mærke det. Derfor er vi aldrig alene. Men det er ikke kun medier eller healere eller andre slags alternative behandlere, der har åndelige vejledere, eller guider, som man også kalder det. Det er nemlig ALLE mennesker, der åndelige guides.

De døde der lever
De afdøde lever i den åndelige verden ligesom de åndelige vejledere. Denne verden bliver også kaldt for astralverdenen. Når vi bruger ordet afdøde, handler det om vores kære, som ikke er her mere. Nogle som vi har eller har haft en relation til. Det er dem, der kommer og giver budskaber gennem et medium til de efterladte. Det kan for eksempel være ægtefæller, børn, søskende, forældre eller bedsteforældre. Men det kan også være nogen som man aldrig har mødt. For eksempel kan det være oldeforældre, man aldrig har set, men som er med os. Når nogen i den nære familie er døde, sker det, at de efterlevende sanser dem og hører, dufter eller bare fornemmer, at de er tilstede. Det er den afdøde, som er på besøg for at vise, at han eller hun lever videre i den åndelige verden. Når et medie har kontakt til en afdøde, giver de afdøde typisk også kærlige velmenende råd, ligesom de åndelige vejledere gør. Budskaberne bærer dog stadig præg af den afdødes personlighed, og man skal modtage rådene fra den indfaldsvinkel, fuldstændig ligesom da de levede. Når vi dør, bliver vi ikke engle eller bedre mennesker. Vi kan få nogle indsigter, når vi som afdøde ser tilbage på vores liv. Vi bliver bare ikke mere ophøjede sjæle, og vi indeholder de samme karaktertræk og den samme personlighed, som før vi døde. Vores sjæl og personlighed bliver ikke mere forfinet af at dø. Vores karaktertræk på godt og ondt lever altså videre. I den åndelige verden vil vi møde sjæle, som er på samme sjælsniveau, som vi selv er. Lige som vi på jorden bliver tiltrukket af bestemte menneske med en energi, der ligner vores, vil vi også opleve sådan en tiltrækning i den åndelige verden.

Din sjæl forsvinder ud af kroppen om natten
Man kan desuden komme ud for, at man får kontakt med en afdød uden selv at have bedt om det. Det kan ske i klardrømme, hvor man ser de afdøde og kommunikerer med dem via tankeoverførsel. Måske har man ligefrem en dialog. I den slags drømme er man ikke i tvivl bagefter om, at det ikke var en drøm, men i stedet et møde med den afdøde i en anden verden. Det er nemlig muligt, at bevæge os ud af vores fysiske krop, når vi sover. Dette kaldes en ud-af-kroppen-oplevelse. Nogle kalder det også en astralrejse, da det jo er vores astrallegeme, som træder ud af kroppen for en tid og tager så på en åndelig rejse. En astralrejse giver forståelse for, at vores ånd kan træde ud af kroppen. Det er ikke farligt, men en meget smuk måde, at få et indblik i den åndelige verden på.
Man kan også komme ud for, at få en samtale med sin åndelige vejleder, som man måske, på pågældende tidspunkt i sit liv, har brug for.

Den fri vilje og ansvaret for sit eget liv
Når man bruger clairvoyance, skal man have sin sunde fornuft med. Man skal ikke bare gøre, som man får besked på. Man skal være opmærksom, lytte til sig selv og mærke efter, om man kan bruge det, man har fået at vide. Nogle lever helt efter, hvad den clairvoyante siger, og fralægger sig nemt et ansvar, hvis de læner sig tilbage i troen på, at de ikke selv har indflydelse på deres eget liv. Det er ikke klogt. Man har selv ansvar for sit eget liv, og en clairvoyant er ikke et orakel, der har alle de endegyldige sandheder. Den clairvoyante henter nogle brudstykker omkring en persons liv og giver essensen af det, der er vigtigt lige nu, og så må klienten bruge det, han eller hun er klar til. For alle mennesker er født med en fri vilje. Vi mennesker bliver født og ved godt, at vi skal dø på et tidspunkt. Vi har et begyndelsessted og et slutmål, men vi har vores egen fri vilje til at bestemme ruten undervejs. Der vil være tidspunkter, hvor vi skal igennem nogle læreprocesser. Dem kan vi ikke forhindre, for vi skal udvikle os som mennesker. Når noget sker i ens liv, nytter det dog ikke noget at skyde skylden på ånderne. Det handler om at ansvar for eget liv og for de valg, man nu engang har truffet. Det er klart, at der også findes mennesker, der ikke kan råde over deres frie vilje. For eksempel folk, der sidder i fængsel, handicappede og psykisk syge. Så hvis man for eksempel får at vide, at det ville være godt at flytte, og det så ikke sker, er clairvoyancen ikke forkert. Man har bare ikke været klar til at handle på det, der er godt for én af den ene eller anden grund. Man har på den måde selv et tidsmæssigt ansvar for, hvornår og hvordan man vil have det bedre.
Derfor kan man heller ikke ansvaret over på den clairvoyante og sige: ”Du sagde, at jeg skulle have nyt arbejde. Det fik jeg ikke. Du var en dårlig clairvoyant.” For måske var det en god idé at skifte job. Man gjorde det bare ikke. Så er det ikke den clairvoyantes ansvar, at det ikke skete. For det ikke endegyldige sandheder den clairvoyante kommer frem med, men muligheder.

Man skal ikke lyve overfor sig selv
I november og december 2011 gik den nye kærlighedsfilm ”Noget i luften” i biografen. I hovedrollen som mediet Pernille ser vi den sødmefulde skuespiller Line Kruse. Før optagelserne begyndte, gjorde Line en hel del research på, hvad clairvoyante lavede: ”Jeg har været hos en clairvoyant og observeret, hvordan hun bevægede sig, talte og opførte sig generelt under en clairvoyance. Og så har jeg prøvet at kopiere det til min egen karakter som Pernille, så godt jeg nu kunne. Og jeg tror da på liv efter døden. Det gjorde jeg også før denne film. For nogle år siden var jeg en del stresset op til en teaterpremiere, og der gik jeg til en clairvoyant og fik nogle gode råd.”, fortæller hun og fortsætter, da vi kommer ind på, om hun selv har clairvoyante evner: ”Jeg har ikke selv evnerne, men jeg har utrolig nemt ved at pendulerer. Jeg er dog meget jordnær, og ikke så flyvende. Og jeg har da slet ikke tid til at se programmer som for eksempel ”Ånderne vender tilbage”. Det gælder jo praktisk talt om, at fortælle sig selv nogle ting og bruge sin egen intuition. Det er meget vigtigt, at man lytter til sig selv. Og endnu mere vigtigt at man ikke lyver overfor sig selv. Men hvis man søger hjælp hos den åndelige verden, hvis man ikke synes det går så godt, med at lytte til sig selv, så skal man jo også være åben overfor diverse tegn. Det oplevede vi blandt andet med filmen, da vi skulle optage. For der VAR virkelig ’noget i luften’. Da vi skulle bruge sne, kom der sne og sådan. Så der takker jeg da den åndelige verden for”, afslutter hun.

Det er for mystikfikseret
Ifølge det clairvoyante medie Hannibal Hildorf er clairvoyance og afdødekontakt meget mystikfikseret for utrolig mange mennesker: ”Det er utrolig jordnært. Det man ikke kan forholde sig til, er lettere at tage afstand fra. For rigtig, rigtig mange år tilbage, der var det spirituelle jo MEGET mystikfikseret, og sådan: ”Åh, nej, hvad er nu det for noget? Det er farligt. Det er noget med død og mørke, det må vi holde os væk fra.” Og den holdning har utrolig mange mennesker stadig i dag. Og det skyldes netop denne mystikfikserede opvågen, som har fuldt med årene. Men heldigvis er flere unge mennesker i dag mere åbne overfor det. Der er det igen det spirituelle inde over. Med new age og den slags. Så den spirituelle opvågenhed er ved at komme igen på et ret positivt plan, må man sige. Men man skal selvfølgelig heller ikke blive for flyvende. Hvis man vil have en god spirituel kontakt, så skal man altså også have en god jordforbindelse. Og alle har jo evnerne i større eller mindre grad. Men jeg tror på, at alle på en måde skal lære, at blive sin egen clairvoyant. Det vil sige følge sin egen, individuelle intuition”, fortæller han glædeligt og afslutter advarende: ”Men man skal endelig holde sig helt væk fra spillet ’Ånden i glasset’. Hvis man skulle være så uheldig, at få kontakt med nogle energi fra den anden side, så er det ikke de mest positive energier. Ligesom i vores fysiske verden, så har vi nogle i samfundet der ligger på randens bund. Alkoholikere, stofmisbrugere og sådan nogle ”mørke” typer. Og i toppen har vi jo dem, som vi alle ser op til, hvis man skal bruge billedsprog. Sådan nogle slags rangsstiger har de også i den åndelige verden. Og det er de såkaldte negative energier, man så for kontakt til, hvis man spiller ’Ånden i glasset’. Fordi man ophober en spændingsstemning, som bestemt ikke er positive. Så det kan jeg bestemt ikke anbefale!”, afslutter han grinende, men samtidig med seriøsitet.