Fra Rødder til Youngblood
31. August, 2011
4 unge drenge der elsker at fyre up under en god fest med dansende tøser og en god bas, De hedder Youngblood Soundsystem og spiller primært Reggae. Vi har snakket med DJ Johnson og Rasta Jens der er 2 af medlemmerne i Soundsystemet som udover dem består af Lucas Dunz og Little Kaka.
Hvordan startede det hele?
- Johnson: Jeg begyndte for 6 år siden, hvor jeg begyndte at spille noget hiphop nede på stengade, så mødte jeg Jens hvor jeg spillede på The Rock i Skindergade hvor han var til noget der hed ”reggae for kids” der blev arrangeret af Supermike og Eagger fra Bikstok Røgsystem. Det var primært for 5-årige børn udover mig og ham, som var de eneste lidt ældre. Derefter begyndte vi at mødes og jeg prøvede at introducere ham til noget reggae og tage ham med ud at spille, så lavede vi vores soundsystem, der startede med at hedde Rødderne, fordi vi skulle være med i et børneprogram med BliGlad, som handlede om reggae, hvor vi skulle have en ”dubplate” med BliGlad og vi skulle vi have et navn, så de kunne sige ”Big-up til Rødderne. De udenlandske kunstnere havde svært ved at sige ”Rødderne”, og derfor blev det til YoungBlood. Der gik nogle år hvor vi spillede en masse reggae og var til rigtig mange arrangementer, hvor jeg begyndte at møde Lucas, som selv var begyndt at spille rundt omkring. Vi skrev sammen på Dancehall.dk, der er et åbent reggae-forum, så spurgte jeg om han havde lyst til at være med i YoungBlood, hvorefter vi startede med at spille på Saxons.
- Nu er vi så 4, vi mødte Little Kaka i Folkets hus, hvor han kom og Rappede.
Hvordan er rollefordelingen?
- Johnson: Jeg er nok mere management-orienteret og booker jobs og cutter de fleste af dubs’ne, Jens og Lucas spiller plader og det gør jeg også selv. Kaka er toaster.
- Jens: det er meget løst, man udfylder bare den rolle der er brug for. Der er mange spille jobs og der behøver ikke altid komme 3 dj’s for at spille en aften.
Hvad er fordelene ved at være en gruppe?
- Jens: Der er mange ting man ikke kan gøre alene, for eksempel når man skal arrangere en fest eller det radio-show vi har hver mandag på Christiania radio der vare 4 timer, ville også være svært at klare alene.
Er der gode penge I at være DJ?
- Johnson: NEJ! Det er hårdt arbejde, det er en ussel løn og folk er utaknemlige men det sjovt og grineren og vi kan få nogle rigtig sjove ting ud af det. På længere sigt er der måske penge i det men man gør det helt sikker ikke for pengenes skyld.
Det tydeligt at drengene kan lide at arbejde sammen, de får nogle sjove ting af det og de nyder at være DJ’s på trods af besværet og den dårlige løn.
Hvad er det fedeste spille job I har haft?
- Johnson: vi spille på et tidspunkt til en fredags-café på Gefion gymnasium, hvor de lige pludselig fik åbnet øjnene op for Reggae, alle stod bare op og råbte og klappede, de var helt overvældede af fed musik.
Man kunne mærke på DJ Johnson at han virkelig var overvældet af publikummets begejstring
På Gefion Gymnasiet og det virkelig havde været en fed oplevelse for ham.
Hvordan fungerer det med skole?
- Jens: det er lidt hårdt. Det ender tit med at man prioriterer fester og jobs frem for skole.
Har I planer om at stoppe foreløbigt?
- Jens: nej, vi engagere os rigtig meget i det vi laver og vi ser ikke så meget ud i fremtiden, men vi kan se det går fremad.
Fremad går det i hvert fald for drengene, de kan have helt op til 5 jobs på en weekend og stadig sparke gang i en hver fest.

