En original Kim Karsen-kopi
31. August, 2011
Skuespiller og musiker René Richardt er ikke kun kendt for sine mange roller i revyer rundt omkring i landet, men også sin troværdige parodi over Kim Larsen.
Idéen om at tage en gammel mælkedrenge-hat og et par slidte cowboybukser på fik René i slutningen af 90’erne. Han var med i et teaterstykke om Jeppe på bjerget, hvor han skulle lave en parodi over Kim Larsen, fordi instruktøren ville have stykket til at appellere til alle aldre. Parodien blev en succes og blot få år efter gentog han succesen i Græsted Revyen og fik blod på tanden til at fortsætte. I dag turnerer han landet tyndt med sit Kim Larsen show, også kaldet ”Kim Larsen kopi”, som har eksisteret i omkring 3 år.
Hvorfor ikke bare lave sit eget?
René fortæller, at han ikke ser sig selv som musiker, men kun skuespiller. Han føler ikke, at han brænder inde med noget eller har noget på hjertet. Engang i mellem kan han godt have lyst til at skrive en sang eller to selv, og så gør han det, men det er ikke noget, som han vil gøre til sin levevej. Han er skuespiller og fortolker andres tekster og ord. Han fortæller dog, at han kan stå inde for de ting Kim Larsen siger og synger om. Som når han synger om ulykkelige skæbner, eller for eksempel politik og hvad der er galt i Danmark. Men selvom han parodierer Kim Larsen og kopier ham, så fortolker René selv sangene og hans version af Kim Larsen.
Den bedste kopi
Folk går ind og ser René fordi det er en anden oplevelse end bare at være til en koncert. Her
bliver de underholdt på en anden måde på grund af Renés skuespillerbaggrund. Det er mere intimt.
Over de seneste par år er det blevet en trend at lave diverse jam bands over forskellige musikere. Og specielt Kim Larsen.
Konkurrencen er hård, men for et par uger siden udtalte Kim Larsen selv i radioen, at han syntes at Renés kopi er den bedste. René fortæller, at det nok også er, fordi at han klæder sig ud og snakker som Kim mere end de andre. De er jo musikere og laver et jam over Kim Larsen, hvor René ”spiller” ham.
Som Kim Larsen fra barnsben
Men René spiller ikke kun Kim Larsen, fordi der er et marked i det, men også fordi han elsker hans musik. René har hørt Kim Larsen hele hans liv. Den gang hvor han pjækkede fra 6 klasse for at høre den nyeste plade eller første gang han kyssede en pige. Så det kom helt naturligt at parodiere lige præcis ham. Efter René rigtig er kommet i gang med sin Kim Larsen-kopi, har han opdaget, hvor meget Kim Larsen egentlig betyder for den danske befolkning. Kim Larsen er lig med fællessang og fællesskab. René fortæller også, at kan nok ikke bliver træt af at spille Kim Larsen lige foreløbig, da det er en unik glæde, han føler under koncerterne.
Så selvom han kopier Kik Larsen, faktisk efteraber, er det stadig en lige så stor kunst i sig selv, at kunne sætte sit eget præ på det som René gør.

